Af Sant Kirpal Singh
En transkription af en lydoptagelse lavet d. 27. juli 1955 under Den Første Verdensturné.

Talk available as mp3 at www.audio.sant-kirpal-singh.org

Mine damer og herrer,

I dag er det en af denne verdens største helgeners fødselsdag. Jeg havde det store held at sidde ved Hans fødder. Denne årsdag betyder, at vi kan betræde Sandhedens Vej som forklaret af Ham og følge og forstå den undervisning i dens rette perspektiv og omsætte til brug i vores eget liv.

Engang spurgte en mand en discipel af en stor mand; ”Vil du skrive din Mesters livshistorie?” og disciplen svarede at ja, det ville han. Efter nogen tid spurgte de ham, om han havde skrevet den. Han svarede at han skrev meget hurtigt, arbejdede hårdt og at han skrev om det praktiske liv, men at der stadig manglede noget. Det jeg vil sige er, at hvis vi ønsker at fejre fødselsdagen af en stor helgen, så ligger det i sandhed i at vi træder i den store mesters fodspor.

At menneskeheden er én var med få ord den visdom, som han gav videre.  Jeg har ikke tid til at fortælle en lang historie om hans liv, men i en nøddeskal kan jeg fortælle jer, at han elskede teologerne ligeså meget som han elskede ateisterne, fordi han vidste, at der er en sjæl i alle og at sjælen er essensen af den Almægtige. En dråbe fra Livets Hav. Hvis ateisterne ikke ved, hvad de har over deres hoveder, så er det ikke deres fejl, men deres ulykke. I det mindste ved vi, at Gud eksisterer og er kilden til al skabelse og alle sjæle. Så han sagde altså at menneskeheden er én. ”Elsk alt og alt vil blive dig givet”. Det er den ydre vej.  Den største religion for at overveje, at vi alle er elever i samme skole for at nå det ultimative mål. Dette er den højeste sociale religion han underviste i.

Der var ofte tusindvis af mennesker fra alle kaster og grupper til hans satsangs.  En dag fandt jeg ud af, hvor meget salt, der blev brugt i køkkenet til den mad, der skulle serveres for folk bagefter, og bare på en dag blev der brugt omkring 40 kilo salt, hvilket siger noget om, hvor stor en forsamling det var.

Så hvor end der er lys vil bierne summe ved det. Han var blidheden selv. Han var kilden til al spiritualitet. Han var kilden til al etisk liv. Han var kompetent til at hæve et menneskes sjæl over det fysiske legeme og sindet – og give den et førstehåndsindtryk af det Hinsides. Han hævede mennesket fra det fysiske legeme og sindet og gav det kontakten til den Guddommelige forbindelse indeni og en ultimativ søgen efter Gud. Med få ord, så var han Guds mundstykke.  Helgener giver kun sandheden, når de er overladt til sig selv. Så vi ved ikke, hvad de er, det er kun ved at lytte til deres personlige taler, som de giver ved nogle lejligheder, hvor de refererer til deres ophav, deres årsag til at komme til verden og deres mission om at hjælpe menneskeheden. De kommer for menneskeheden som hele.

For Ham var der ingen forskel – Øst og Vest – var ham lige kær – og dem der sad ved hans fødder talte altid om ham med stor respekt. Dem der kom fra Vesten; Dr Johnson, Alexander og mange andre sad også ved hans fodder og drak af den Guddommelige nektar af Det Guddommelige Navn (Naam) og de steg op til højere regioner.

Tak til Herren for den velsignelse, at Han sender sådanne personligheder til verden for at føre menneskeheden tilbage til Ham. Han var en stor personlighed, og vi havde fornøjelsen af at sidde ved hans fødder, men hvordan kan vi definere og lovprise Ham? Engang da jeg sad og læste i skolen, stillede jeg et spørgsmål til en missionær. Jeg spurgte ham hvorfor alle andre helgener får tilføjet ærværdige titler til deres navn, mens Kristus ikke gør. Missionæren svarede: ”Giver du Gud titler?”. Jeg svarede ”nej”. Så sagde han; “Hvordan kan man definere Guds sønner?”.
Det er kun gennem lovprisning, at vi kan tale om dem som mennesker, men de en højere Kraft, der arbejder gennem en menneskelig pol. De ER den højeste Kraft.

Naturligvis har vi ikke set Gud. Guruen går forud for Gud, fordi Han er tilgængelig gennem ham, og når vi har siddet ved Hans fødder, siger vi simpelthen at vi sidder ved fødderne af Gud, der hviler i ham. Hvis du bader i vandkanten, så siger du, at du har badet i havet. Når du har siddet ved en stor Mesters fødder siger du på samme måde, at du har siddet ved Guds fødder. Vi var heldige at opleve Ham levende i dette fysiske liv, hvor han levede i ydmyghed, som en sand helgen. Han var personificeret ydmyghed og han lod alle, der kom for at sidde ved hans fødder, bade hans velsignelser… Tusind tak for til jer alle sammen.